Baggrunden for denne tekst er, at vi på dyrehospitalet desværre møder rigtig mange mennesker, som har anskaffet sig en hund uden helt at vide, hvad de går ind til. Derfor prøver vi at rådgive med baggrund i vore mange års erfaring, og håber at vi kan forebygge ulykkelige situationer både for hundene og ejerne. Teksten kan ikke udgøre en fyldestgørende rådgivning i sig selv, derfor opfordrer vi folk til at kontakte os for yderligere rådgivning.
Skal jeg have hund?
Hvis man overvejer at anskaffe sig en hund, er der utrolig mange ting, at man skal overveje nøje, før man køber. For det første skal man tænke på, om man i det hele taget skal have en hund. I den forbindelse skal man huske på, at når man først har købt en hundehvalp, har man den forhåbentlig de næste 10-15 år. Der er meget arbejde og fornøjelse ved at have hund. Den skal luftes flere gange om dagen, bruges tid på pelspleje, aktiveres evt. med én eller anden form for hundetræning, passes når den er syg og selvfølgelig fodres. Hvis man er hundeejer, bruger man ofte flere timer om dagen året rundt på sin hund. Her skal der selvfølgelig også nævnes, at alt efter hunderace er der forskel på behovet for luftning, aktivering og pelspleje.
Mange af arbejdshunderacerne kræver flere timers arbejde om dagen. Og hvis man i forvejen ikke har tid til overs i sin hverdag, er det måske et mindre krævende kæledyr, man burde anskaffe sig. Men har man tiden og lysten, er det jo et fantastisk dyr at leve og arbejde sammen med.
Man skal huske på, at selv om naboen har en hund af en bestemt race, og den er super sød og ser pæn ud, er det ikke sikkert, det lige er den type hund, man selv skal vælge. Ofte kender man ikke den tid naboen bruger på sin hund for, at den bliver så sød og dejlig. Derfor kan man med fordel - før man køber hund - læse bøger om racer, træning , aktivering og hundens adfærd.
Økonomien
En hund er et forholdsvis dyrt kæledyr at have, der er mange udgifter, og ligesom at hunden bor hos dig 10-15 år, så er udgifterne der jo også. Der er udgifter til foder, godbidder og tyggeting, legetøj, hundetræning, dyrlægen, ansvarsforsikring, sygeforsikring og diverse udstyr så som kurv, børster, loppe/flåt midler osv. Det bliver hurtigt mange tusinde kroner, man bruger hvert år.
Hvor skal man købe hund?
Vi anbefaler, at man ikke køber importerede hunde eller hunde ved en såkaldt ”hundehandler”. Heller ikke selv om man synes, det er synd for den lille hvalp og bare ønsker at hjælpe. Når man køber et sådan sted, køber man alt for tit en kæmpe dyrlæge regning, og tilmed frigiver man en ledig plads til en ny hvalp hos hundehandleren. Vi ser også ofte meget tvivlsomme papir/stamtavler på disse hunde, så køberen er tit blevet snydt og har betalt overpris. Hvis ingen ville handle med disse hundehandlere og importører, ville de ikke have en forretning. Et godt råd er, at man altid skal forlange at se tæven til hvalpene.
Man skal købe sin hvalp hos en opdrætter/tæveejer eller på et internat. Her skal man selvfølgelig også tænke sig godt om, og et rigtig godt råd kunne være at tage ud og kigge forskellige steder for at få et indtryk, af hvordan tingene bliver grebet forskelligt an de forskellige steder.
Kig nøje på og vurdér tæven og om muligt hanhundens sundhedstilstand, og om de er tillidsfulde og velfungerende. Et godt sted at købe hund er ofte et sted, hvor de går meget op i hundene og bruger meget tid på hvalpene.
Hvilken race eller blanding skal jeg vælge?
For at finde den hunde race der passer bedst til ens egne og familiens behov, kræves der en del forarbejde. Man må slå op i bøger, søge information på nettet og evt. rådføre sig med én der allerede ejer en hund af den race, man overvejer at købe. Når man søger information om en hunderace, skal man huske at overveje, hvem der er kilden til informationen, der kan være en tendens til at pynte lidt på virkeligheden. Kontakter man en ejer af den type hund, man overvejer at købe, skal man bede om at få en reel beskrivelse! Hvis man vælger en blandingshund må man finde information om alle de racer, der er i hunden, og her véd man jo ikke, hvilke karaktertræk der slår igennem i lige netop den blanding, man selv får, så man må være forberedt på det hele.
Det er meget vigtigt, at familiens behov og hundens behov stemmer overens. Hvis nu man finder en hunderace, som har brug for meget aktivitet og træning hver dag måske flere timer, og familien kun har mulighed for at bruge et par timer eller måske mindre i weekenden, bliver det et meget dårligt match, og før eller siden må familien skille sig af med hunden. Derfor bliver man som hundekøber nødt til at se realistisk på, hvilken hunderace der passer til ens livsstil. Er man travl og har kun mulighed for at bruge ½ time om dagen på sin hund, skal man bare finde en race som vil fungere fint med dette.
Vi foreslår, at man finder 3 racer, man synes passer sammen med sine egne og familiens behov og herefter henvende sig til os eller en anden kompetent person og få en fornuftig snak om for og imod.
Hvilken hvalp i kuldet?
Man skal selvfølgelig sørge for, at den hvalp man køber ikke fejler noget, for gør den det, kan det betyde uforudsete dyrlægeregninger. Arveligheden af forskellige sygdomme kan være svære at spå om, men man kan jo på fornuftig vis overveje, at hvis tæve eller hanhunden til et kuld hvalpe fejler et eller andet, kunne dette måske nedarves til hvalpene? Og man skal ikke lade sig spise af med, at opdrætteren siger, at det ikke betyder noget - hvis man er i tvivl, kan man altid ringe til sit dyrehospital og spørge om gode råd ved veterinærsygeplejerskerne og dyrlægerne.
Når man vælger en hvalp i et kuld, kan man kigge på hvalpene og sammenligne dem med hinanden - hvis der er én, der ser anderledes ud, kunne det jo være fordi, den fysisk fejler ét eller andet, og så var det måske ikke lige den, man skulle vælge. Man kan tjekke øjne, næse, mund og lemmer og igen kigge på alle hvalpene, om de ser ens ud eller der er én eller flere, der ser anderledes ud. Nogle hvalpe har navlebrok, og det kan man se eller mærke ved at tjekke, om hvalpen har en lille bule midt under maven. Hvis den har navlebrok, kan det resultere i, at hvalpen på et tidspunkt skal opereres for at få fjernet denne brok.
Det kan faktisk være en rigtig god idé at invitere en person med ud og kigge på hvalpe som har noget erfaring, hvis man selv er helt ”grøn” i faget.
Læg meget mærke til hvalpene - er de nysgerrige og kontaktsøgende, som de skal være, eller er de nervøse måske endda bange og tilbageholdende. Læg mærke til hvordan hvalpen reagere ved synet af nye mennesker eller steder, hvis den bliver bange og utryk, er det måske ikke den rette hvalp.
”Brugt” eller ny hund?
Man kan også gøre sig den overvejelse, om man ønsker at købe en hvalp eller overtage en voksen/brugt hund, der er fordele og ulemper ved begge dele. Hvis man køber en hvalp, har man chancen for at opleve hele opvæksten, og hvad det nu giver af glæder og sorger, man kan lære hvalpen lige det, man synes den skal lære, til gengæld risikerer man også, at hvalpen kan komme til at ødelægge ting i hjemmet, og det må man tage højde for. Hvis man vælger at overtage en voksen hund, hopper man over hvalpe-problemerne, men til gengæld véd man ikke så tit, hvad hunden før har oplevet af gode og dårlige ting, og det kan give lidt problemer, som der ofte kan arbejdes med. Så lige meget hvad man vælger, kan der opstå uforudsete udfordringer, og dem skal man være klar til at se i øjnene.
Dansk Kennel Klub har lavet en rigtig god og informerende dvd, som hedder ”skal jeg have hund”, og de afholder også ”før du køber hund” kurser.