Om dyrehospitalet

Skive Dyrehospital – Det bedste for dig og dine dyr

Skive Dyrehospital er et moderne dyrehospital på Elskjærbakken 5 i Skive, hvor vores dyrlæger og veterinærsygeplejersker står klar til at tage imod dig og dit kæledyr.

Det er vigtigt for os, at du føler dig velkommen og godt behandlet, og helst også, at du får lidt mere ud af besøget, end du forventer. Vi gør en dyd ud af efteruddannelse, så du kan regne med, at den nyeste viden er implementeret i vores daglige arbejde.

Vi har specialiseret os i undersøgelse og behandling af hund, kat, kanin, marsvin og mindre kæledyr. Dyrlægerne udfører dagligt undersøgelser og behandlinger, operative indgreb, tandbehandlinger, ultralydsscanninger samt røntgenundersøgelser.

Skive Dyrehospital har desuden sit eget laboratorium, hvor der er mulighed for at lave blodanalyser (blodtælling, biokemi, elektrolytter, hormonanalyser, specifikke test for infektionssygdomme) samt urin- og afføringsprøver.

Vi holder meget af dyrene og ønsker forebyggelse, hvor det er muligt. Kommunikation med dig som ejer er vigtig, og du kan forvente både høj faglighed og gennemsigtighed, så du føler dig godt informeret om alt, hvad der berører dit kæledyr.

Vi glæder os til at tage godt imod dig og dit/dine kæledyr.