Hundetræning

Hundetræning

Ægte kontakt og gensidighed opstår gennem samarbejde. Indlæring forgår bedst i en positiv succesfyldt atmosfære, uanset hvem det er, der skal lære. Vi har som hundeejere pligt til at tilfredsstille hundens behov for mentalt arbejde via næsearbejde, problemløsning, kropskontrol og samarbejdsøvelser.

Skal hundens behov for arbejde tilgodeses, bør den have muligheder indenfor disse områder i løbet af dagen.

I gennem øvelser får vi mentalt tilfredsstillet hunden, som får brugt sin overskydende energi hensigtsmæssigt og dermed bliver roligere at have med at gøre. Arbejdet med øvelserne medfører sjov, glæde og nærhed, hund og ejer imellem. Både vores kontakt med hunden og lederskab bliver bedre.

Skive Dyrehospitals træningsmetoder er baseret på stor viden om hundens baggrund og adfærd. Vi anvender udelukkende moderne og positive metoder. Det vil sige metoder som i gennem hele forløbet respekterer hunden og behandler den i overensstemmelse med dens adfærd og behov. Vi anvender ingen former for straf eller tvang, hverken under træning, adfærdsbehandling eller i den daglige omgang med hunden.

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor.

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud.